Service- og Vedligeholdelsesaftale                                      

      
Hos
Ejer: (og betaler:)
Forhandler (og betaler:
Forhandler nr.   Sælger: 
Bruger (og betaler:
Tlf: E-mail:
Model
Varighed i år
Max. km i aftalens løbetid
Betalingstermin
Bil reg. nr.
   
Aftaledato
   
 Senest 13 mdr. efter 1.reg
Demobil - videresalg
   
 
Startkm
Chassis nr.
1. reg. dato
Daglig brug
 
 
   

                    

Denne aftale forpligter K.W. Bruun MMC A/S til at udføre service og vedligeholdelse på ovennævnte bil på et autoriseret Mitsubishi værksted på de betingelser, som er anført i denne aftale. Aftalen træder i kraft, når den er tiltrådt af K.W. Bruun MMC A/S og betaling for første rate er modtaget.

Ved tegning af serviceaftalen senere end første registreringsdato, gælder aftalen med tilbagevirkende kraft fra første registreringsdato mod betaling for denne periode. Serviceaftalen kan kun tegnes frem til bilens første fabriksforeskrevne service.

Den aftalte terminsbetaling forudbetales og forfalder i henhold til kontrakten med nærmere datoangivelse. Første gang indbetales på indbetalingskort, som fremsendes af K.W. Bruun MMC A/S.

Såfremt det maksimale kilometerantal overskrides, vil K.W. Bruun MMC A/S i forbindelse med aftalens ophør kræve betaling for overkørte kilometer med ovennævnte kilometersats med tillæg af kr. 0,25 incl. moms pr. overkørt kilometer. Beregningsmetoden er beskrevet i de generelle betingelser. Aftalen kan overdrages til en ny ejer af bilen, ved uændrede vilkår.

Undertegnede accepterer ved sin underskrift de i denne aftale indeholdte betingelser, herunder de på aftalens side 2 anførte generelle betingelser. Ved aftalens underskrift accepterer ejer samtidigt at tilmelde aftalen til PBS, Pengeinstitutternes Betalings Service, som fremsender advis iht. til de valgte betalingsterminer.


Dato:  
 
___________________________________________ ___________________________________________
Mitsubishi forhandler Ejer/bruger
Aftalen tiltrædes:


_______________________________
K.W. Bruun MMC A/S
 
   






Generelle vilkår
 
Privatlivspolitik: K.W. Bruun MMC A/S behandler de personoplysninger, der er indeholdt i denne aftale i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning og K.W. Bruun MMC A/S persondatapolitik, som findes her: www.mitsubishi-motors.dk/persondatapolitik. K.W. Bruun MMC A/S behandler dine personlige oplysninger for at overholde aftalen med dig, og retsgrundlaget er, at behandlingen er nødvendig for at opfylde aftalen.

Personoplysningerne behandles af K.W. Bruun MMC A/S så længe som nødvendigt for at afslutte kontrakten med dig samt den ekstra tid, der kræves ved lov eller aftale. For yderligere information om K.W. Bruun MMC A/S behandling af dine personoplysninger og dine rettigheder (indsigt, blive glemt, dine klagemuligheder til datatilsynet med videre) henvises til www.mitsubishi-motors.dk/persondatapolitik.

Service- og reparationsaftalen med K.W. Bruun MMC A/S omfatter:

ü Service og mekanisk vedligeholdelse af bilen i henhold til bilens servicehæfte
ü Nødvendige reparationer til opfyldelse af bilens primære drift og trafiksikkerhed, herunder udgifter til arbejdsløn og reservedele, udført af et autoriseret Mitsubishi værksted efter eget valg i Danmark
ü
Fejl på Aircondition / klimaanlæg
ü Udskiftning af pærer og viskerblade mellem service
üઙ Motorolie og sprinklervæske mellem service

Serviceaftalen er først gældende, når den er godkendt og registreret hos K.W. Bruun MMC A/S, og første betaling har fundet sted.

Serviceaftale kan ikke tegnes for køreskolebiler, hyrevogne, udrykningskøretøjer, el-biler og biler, der anvendes til motorsport.

1. Generelt

a. Alle serviceeftersyn, reparationer og påfyldning af væsker mv. skal udføres på et autoriseret Mitsubishi værksted i Danmark efter kundens eget valg.

b. Kunden skal sikre, at alle serviceeftersyn og evt. tekniske kampagner i aftaleperioden udføres rettidigt efter K.W. Bruun MMC A/S forskrifter.

d. Kunden skal lade alle reparationer, som er omfattet af serviceaftalen, udføre straks skaden konstateres.

e. Kunden skal selv kontrollere bilens motorolie og væskeniveauer mellem serviceeftersyn. Hvis påfyldning er nødvendig, skal det ske på et autoriseret Mitsubishi værksted i Danmark.

2. Gyldighedsperiode

a. Aftaleperioden er fra bilens første indregistreringsdato og frem til udløbsdato angivet i aftalen.

b. Hvis kundens kørselsbehov ændres i aftaleperioden, skal kunden rette henvendelse til K.W. Bruun MMC A/S, så der i fællesskab kan foretages en eventuel kilometerregulering i aftalen. Såfremt K.W. Bruun MMC A/S i aftaleperioden konstaterer en forholdsmæssig overskridelse af det aftalte maksimale kilometerinterval med mere end 10 %, har K.W. Bruun MMC A/S ret til at fremsende tilbud med ny korrigeret ydelse for højere km baseret på de til den tid gældende takster og betingelser. Såfremt kunden ikke vil bekræfte dette tilbud, kan K.W. Bruun MMC A/S opsige den eksisterende aftale med 1 måneds varsel og opkræve for overkørte kilometer jf. pkt. e nedenfor.

c. Ved overdragelse af bilen til ny ejer, hvor ny ejer ønsker at indtræde i denne aftale, skal ny ejer kontakte K.W. Bruun MMC A/S på mail garanti@mitsubishi.dk samtidig med køb af bilen. Ny ejer skal skriftligt tiltræde de gældende betingelser i den indgåede serviceaftale.

d. Ved aftalens ophør påhviler det kunden at informere K.W. Bruun MMC A/S om den aktuelle kilometerstand med behørig dokumentation. Hvis kunden ikke har oplyst kilometerstanden senest 7 dage efter aftalens ophør, beregnes slutkilometerstanden forholdsmæssigt på basis af den sidst kendte kilometerstand og bilens kørselshistorik.
  e. Overkørte kilometer afregnes efter gældende takster angivet i aftalen. Kunden forpligter sig til at betale de eventuelle overkørte kilometer ved aftalens ophør jf. beregning: Eksempel: Aftale på 48 måneder og 85.000 km bliver opsagt efter 34 måneder, hvor bilen burde have kørt 60.208 km (85.000 km:48 mdr. x 34 mdr.). Hvis bilen har kørt mere end 60.208 km, faktureres det overskydende antal kilometer til aktuel kilometersats plus 25 øre/km inkl. moms. Der gives ikke refusion for evt. underkørte km; ej heller ved ophør af aftalen før ordinært udløb.

f. Aftalen kan opsiges af kunden med 1 måneds varsel ved at sende en mail til garanti@mitsubishi.dk. K.W. Bruun MMC A/S kan opsige serviceaftalen med øjeblikkeligt varsel, såfremt K.W. Bruun MMC A/S får medhold i en eller flere sager omfattet af punkt 5. Yderligere kan aftalen ophæves med øjeblikkeligt varsel ved væsentlig misligholdelse. Som væsentlig misligholdelse anses manglende overholdelse af kundens forpligtelser herunder særligt pkt. 1.b og 1.d.

3. Betaling

a. Den i aftalen oplyste pris er den periodevise pris for K.W. Bruun MMC A/S ydelser.

b. Ved betaling af faktura skal der betales forud.

c. Betalinger skal tilmeldes Betalingsservice hos Nets. I modsat fald forbeholder K.W. Bruun MMC A/S sig ret til at opkræve et administrationsgebyr på kr. 100,- per måned.

d. Ved manglende rettidig betaling til K.W. Bruun MMC A/S udsendes betalingsrykkere med rykkergebyr og morarenter i henhold til renteloven mv. Betalingsrykkere udsendes pr. e-mail. Det er kundens ansvar, at den oplyste e-mail adresse er gyldig. Ændringer i e-mail adressen meddeles til K.W. Bruun MMC A/S på mailen garanti@mitsubishi.dk. Ved manglende rettidig betaling vil aftalen blive midlertidig suspenderet.

4. Service- og reparationsaftalen dækker ikke:
• Dæk og fælge
• Komfortudstyr (ekstra- og/eller fabriksmonteret udstyr som ikke er lovbefalet udstyr i biler f.eks. sædevarme, kørecomputere, parkeringshjælp, digitalure, regn- hjul-, bak- og parkeringssensorer, fartpilot, el-justerbare sidespejle).
• Eftermonteret tilbehør/udstyr (f.eks. anhængertræk, stænklapper, tagbøjler).
• Radio, -antenner, GPS/navigation, musik- og kommunikationsudstyr.
• Vask og kosmetisk vedligeholdelse samt alt, hvad der kan betragtes som kosmetisk udstyr (f.eks. sædebetræk, interiørdele, beklædning, lak, lister og emblemer).
• Karrosseri, karrosseriudstyr og -dele (f.eks. lygter, dørlåse, rudeoptræk, rude- og dørkontakter, bagklapsdæmpere, dørhængsler, dørstop og reservehjuls-ophæng).
• Plejeprodukter, lakforsegling, korrosionsbeskyttelser m.v.
• Ruder, glas og spejle uanset årsag.
• Service eller reparationer som skyldes udefrakommende begivenheder eller selvforskyldt skade i form af f.eks. misbrug, unormal brug, forsømmelighed eller følgeskader heraf.
• Gebyrer til eksterne instanser (f.eks. periodesynsgebyr, vægtafgift, forsikringer).
• Reparationer, omkostninger el.lign., opstået som følge af manglende udførelse af service eller reparation, trafikskader eller hærværk. Herunder styretøjsudmålinger efter påkørsel af kantsten el.lign.
• Bugsering af bil uanset årsag. Ved ændring af motor såsom chiptuning m.v. ophører aftalen omgående med eventuelt krav om tilbagebetaling af tidligere udførte reparationer, som har været en følge af tuningen.

5. Tvistsager mellem Kunde og K.W. Bruun MMC A/S

I tilfælde af uenighed mellem kunden og K.W. Bruun MMC A/S om, hvorvidt en ødelæggelse af en komponent skyldes ”almindelige slitage” eller ”selvforskyldt skade”, skal den autoriserede Mitsubishi forhandler udpege et Applus+ Bilsyn center til afgørelse af tvisten. Den part, der ikke får medhold i sin påstand, skal dække udgifter til fremstilling af bil hos Applus+ Bilsyn inkl. gebyr til Applus+ Bilsyn, samt evt. arbejdsløn for adskillelse af del(e) på bilen og transportomkostninger.